Gå tilbage

Højere tilskud til at blive socialformidler

05-10-2018

Højere tilskud til at blive socialformidler

Den Kommunale Kompetencefond støtter med den fulde udgift til at blive socialformidler. KL og HK Kommunal har afsat en særlig pulje til det ved O.18. Det særlige høje tilskud ydes så længe, der er midler i den særlige pulje.

Hvis du er ansat indenfor HK Kommunals område, støtter Den Kommunale Kompetencefond med hele udgiften til uddannelsen inkl. materialer og transport. Der er altså ingen begrænsning på 25.000 kr. om året og intet arbejdsgiverbidrag på 20%. Du kan søge tilskud til uddannelse, der endnu ikke er påbegyndt. Du skal søge og starte i overenskomstperioden dvs. inden 31. marts 2021. Du kan tidligst søge 9 måneder før uddannelsesstart.

Du søger ved at oprette en ansøgning i Den Kommunale Kompetencefond og under faglig organisation vælge ‘HK – Socialformidleruddannelsen efter 1. april 2018’. Du skal anføre i ‘Evt. supplerende oplysninger’ til uddannelsen, at det er hensigten at tage hele socialformidleruddannelsen.

Når fonden godkender en ansøgning, ydes det høje tilskud til hele din uddannelse, selvom den varer flere år. Du skal derfor kun ansøge om det beløb, der afholdes i år. Næste år søger du igen til de udgifter, der betales næste år osv. indtil uddannelsen er afsluttet.

Hvis du gik i gang med socialformidleruddannelsen inden den 1. april 2018, kan du fortsat søge tilskud via Den Kommunale Kompetencefond og opnår tilskud til 80% af udgifterne til uddannelsen med op til 25.000 kr. om året.

Er du interesseret, så tal med din leder eller TR og få mere information om uddannelsen på UddannelsesGuiden.

Du kan også kontakte Den Kommunale Kompetencefond på tlf. 3370 3871 eller skrive til kontakt@denkommunalekompetencefond.dk

Du kan læse mere på HK Kommunal’s hjemmeside ‘Sådan bliver du socialformidler’. Du kan også kontakte HK Kommunals Karrieretelefon på tlf. 3330 4460 hver dag mellem kl. 13.00 – 16.00.

Seneste information

Tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond og Omstillingsfonden

31-07-2018

Hvis du har opnået støtte fra Omstillingsfonden i form af nedsat deltagerbetaling, kan du søge støtte til den…

Læs mere

Fornyet aftale om Den Kommunale Kompetencefond

03-07-2018

Aftalen om Den Kommunale Kompetencefond mellem KL og de omfattende organisationer er fornyet ved O.18. Den Kommunale Kompetencefond…

Læs mere