Om Kompetencefonden

Den Kommunale Kompetencefond er etableret ved overenskomstforhandlingerne i 2013 af KL sammen med BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA – Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, HK Kommunal, Dansk Metal/håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund, og 3F – Fagligt Fælles Forbund.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 kom AC – Akademikerne med i fonden.

Formålet er at fremme og understøtte kommunernes kompetenceudviklingsindsats og sikre medarbejderne et øget kompetenceniveau til gavn for den kommunale opgaveløsning og medarbejdernes udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet.