Om Ufaglært til faglært hos SL og BUPL
Ufaglært til faglært-puljen til meritpædagoguddannelsen på SL og BUPL
SL og BUPL – Meritpædagoguddannelsen
Medarbejdere ansat på en overenskomst med SL eller BUPL kan søge tilskud fra ufaglært til faglært-puljen til medarbejdere, der ønsker en meritpædagoguddannelse. Her gives tilskud til uddannelsesafgift, transportudgifter og materialeudgifter. Der er ingen medfinansiering fra arbejdsgiveren, der dog modtager støtten og skal afholde udgifterne. Der kan søges om støtte til hele uddannelsen på én gang.
Ansøgeren skal være mindst 25 år og have minimum 5 års erhvervserfaring.
Medarbejdere ansat på en FOA overenskomst kan ikke søge i Ufaglært til faglært-puljen, men kan søge i den almindelige fond, hvor der gives støtte med 80 pct. og en medfinansiering fra arbejdsgiveren på 20 pct.